Stauder

Vi har Nordsjællands bredeste sortiment i kvalitetsstauder. Som noget nyt kan du få store stauder, så staudebedet står i fuldt flor allerede første år.

Det moderne staudebed

Der findes stauder til enhver plads i enhver have. Og ved at gennemtænke sit staudebed, er det muligt at få et blomstrende bed fra marts til oktober. Endvidere har mange stauder også dekorative frøstande efterår og vinter.
Et godt gartner tip til et harmonisk staudebed er at plante i grupper, tænke i farveharmoni og i kontrastplanter.

Gruppér
Plant tre eller flere ens stauder sammen i en gruppe. Gentag gerne denne gruppe i bedforløbet, og kombiner med andre. Lad være med at plante forskellige planter - en og en ved siden af hinanden. Ved at samle ens planter i større klynger, giver det ro og overskuelighed.

Farvevalg
Alle farver er tilladte. Men bedet bliver mest harmonisk, når man vælger en enkelt farvetone, eller arbejder tone i tone. Kombiner ikke kolde og varme farver, de gør sig bedst hver for sig.

Bladformer
Kombiner stauder med forskellige bladformer. Brug prydgræsser med lange slanke blade sammen med stauder med store brede og små runde blade. En god kombination af disse giver både lethed i højden og tyngde i bunden. Det giver et varieret staudebed, med visuel tyngde-harmoni.

Blomstring hele sæsonen

Her vil vi give et par gode stauder, der blomstrer i de forskellige måneder. Der er mange flere muligheder, kom ind og se sæsonens aktuelle stauder.

Marts og april
Påskeklokker, Anemoner, Alpeviol, Lyngfloks, Blåpude, Lungeurt og Vårkærminde.

Maj og juni
Engblomme, Bonderoser, Hornvioler, Akeleje, Dagliljer, Dværgklokke, Lavendel, Storkenæb, Silkekatost og Silkepæoner.

Juli, august og september
Høstfloks, Purpursolhat, Brudeslør, Kæmpe verbena, Ridderspore, Høstanemone, Efterårsensian, Hjortetrøst, Sankthansurt, Japansk stenurt, Duehoved, Drejeblomst, Efterårsasters og de mange Prydgræsser.

Har du set plantevejledningen for stauder og stenbedsplanter?

Plantevejledning