Rhododendron og stedsegrønne planter
Vi har et bredt kvalitetssortiment af både rhododendron og andet skønt til surbundsbedet, samt et stort udvalg af stedsegrønne planter som thuja, fyr og gran.
En rhododendron til enhver have
Om det er storbladede rhododendron, dværgrhododendron, vildarterne eller alle de andre sorter, er der altid en rhododendron til din have.
Der er også rig mulighed for at indplante andet, der trives fortrinligt i sphagnum. For eksempel Japansk ahorn, Magnolie eller Korea kornel som alle findes i mange sorter.
Variation i surbundsbedet
Foruden de mange variationsmuligheder der er i rhododendronarterne, med deres forskellige bladformer, knopfarver, nye skud osv, findes mange andre plantearter der giver variation.
Høstfarver
Ved at indplante løvfældende planter med fantastiske høstfarver, er det som en ny omgang blomsterflor i efteråret. For eksempel Troldnød eller Troldel.
Efterårsblomstrende stauder som bunddække
Mange stauder trives også fortrinligt i sphagnum. Efterårsensian, Frilandsorkidé eller Klokkelyng giver bunddække i bedet, samtidig med at deres blomstring kvikker op.
Pynt med forårsløg
Mangler dit surbundsbed et løft i det helt tidlige forår, er det oplagt at lægge større grupper af forårsblomstrende løg og knolde.
Spis af dit surbundsbed
Endvidere er det også en mulighed at dyrke egne Tranebær, Blåbær og Tyttebær.
Stedsegrønne prydplanter
Stedsegrønt giver haven et smukt og frodigt udseende. Varierede former og farver danner et flot samspil med havens øvrige planter. Særligt i vinterhalvåret kommer de til deres ret, og giver miljø i haven, til glæde for både mennesker og småfugle.
Stedsegrønne planter fås i mange vækstformer. Nogle er velegnede til klippede eller uklippede hække, andre som fritvoksende solitærplanter, der alle dækker for indsyn - året rundt. Der er stedsegrønne muligheder til sol, skygge, til udsatte steder, sandet jord, sommerhusgrunden, eller til pynt i en krukke på terrassen.
Har du set vores pasningsvejledninger?
Rhododendron Stedsegrønne planter
Surbundsplanter
Forlæng blomstringen - vælg de rigtige sorter
Supersunde blåbær
De store amerikanske blåbær modner fra ultimo juli.
