Gårdspladserne
Pejsen mures op
Glashusets kerner
Boligen har form som et stort E. Som skåret ind i beboelsen, er glashusets to centrale kerner - de to gårdspladser. Hver gårdsplads, som har en opmuret pejs, danner rammen om udelivet i glashuset.
Beboelsen er tegnet således, at der kun er adgang til glashuset via gårdspladserne. Fra alle værelser i beboelsen, er store glasdøre der leder ud i en gårdsplads, og formidler overgangen mellem indeliv og udeliv.
Gårdsplads sommer
Afslapning på gårdspladsen
På gårdspladsen er der rig mulighed for at nyde udelivets glæder. Her kan man få en lur i hængekøjen foran pejsen, eller følge skyernes bevægelser.
I skyggen fra oliventræet er udekøkkenet placeret. Her tilberedes råvarerne dyrket i glashusets urtehave. Maden nydes ved spisebordet, midt i frodigheden fra bourgonvilla, slyngende vindruer og duftende krydderurter.
Alle sanser udfordres i glashuset.
Gårdsplads vinter
Julestemning
Året rundt er der sanseindtryk i glashuset. I den mørke tid, giver det nu oplyste oliventræ karakter i den ene gårdsplads. Til årstiden er det pyntet med sølvglinsende stjerner. Et anderledes juletræ.
Brugen af mange stearinlys rundt i glashuset, giver en særlig effekt. De spejler sig i det klare glas, og kaster unikke skygge- og lysspil rundt.
Den knitrende ild i pejsen giver både varme, og hyggelig stemning i gårdrummet.
